Kontakt os

THE MOST IMPORTANT PART IS YOU

Velkommen til BORG Automotive Group

Om BORG Automotive Group

BORG Automotive Group er Europas førende uafhængige refabrikeringsvirksomhed og siden 2021 også ejer af SBS Automotive, et handelsselskab, der forhandler sliddele. Derved er vi i stand til at dække en bred efterspørgsel efter reservedele til biler i OEM- og eftermarkedet.

BORG Automotive blev grundlagt i Danmark i 1975 af Søren Toft-Jensen og har over 45 års erfaring i refabrikering af en bred vifte af produktgrupper. I øjeblikket: startere, generatorer, turboladere, bremsekalibre, AC-kompressorer, EGR-ventiler, tandstænger og servopumper. Vi udvikler løbende vores portefølje, så den passer til bilerne på de europæiske veje og til dine behov som kunde.

Koncernen består af fabrikker i Polen, Spanien og Storbritannien, der refabrikerer reservedele til biler. De remanede produkter fordeles gennem vores distributionsselskaber BORG Automotive Reman og Car Part Industries (CPI).

BORG Automotive Reman leverer til det uafhængige eftermarked, og CPI leverer til OE-markedet. Sideløbende hermed er SBS vores danske handelsselskab, som fører sliddele med fokus på friktion til eftermarkedet.

I 2017 blev BORG Automotive købt af det danske konglomerat Schouw & Co. For dig som kunde betyder det, at vi har den økonomiske opbakning til løbende at investere i at opfylde dine nuværende og fremtidige behov. Uanset om det er gennem fusioner og opkøb eller investeringer i den nuværende forretning, ønsker vi at være din foretrukne partner og leverandør og mener, at vi har platformen til at være det.

Finansiel styrke er vigtig, men mennesker er endnu vigtigere. Vores slogan: "Den vigtigste del er dig" er ikke en fancy gimmick. Vi mener det, og vi lever efter det, men hvordan kan du vide det som kunde?

  • Fordi det har ligget i vores DNA fra dag ét, og er meget tydeligt for nuværende og nye medarbejdere
  • Fordi vi lytter til dine behov og lægger vægt på at udvikle langvarige partnerskaber med vores kunder
  • Fordi vi tilbyder dig skræddersyede løsninger

Denne video giver dig en fornemmelse af os som din forretningspartner:

Hov, hvis du gerne vil se denne video, skal du ændre i dit cookiesamtykke. Åbn cookievælger og accepter marketing-cookies. Åben cookievælger

Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed? Læs mere her, og tøv ikke med at kontakte os: